Klassisk Homøopati

Behandling på en naturlig måde

Klassisk Homøopati

Historien

Homøopatiske medicin

Hvad er medicin

Behandling

Priser og Kontakt

Faq

Hvem er jeg

Klassisk Homøopati

Klassisk homøopati:

 

Klassisk homøopati er en behandlingsform, der effektivt og smertefrit behandler såvel fysiske som psykiske lidelser.

 

Klassisk homøopati bygger på over 200 års erfaring, men ikke desto mindre kan den kaldes for en af tidens mest moderne former for medicin.

 

Klassisk homøopati er verdens mest brugte behandlingsform næst efter den konventionelle medicin. Også i Danmark vinder homøopatien mere og mere indpas.

 

Behandlingsformen tager til enhver tid udgangspunkt i patientens individuelle tilstand, og det, sammenlagt med medicinens effektive men skånsomme karakter, gør netop denne metode unik.

 

 

Hvad betyder homøopati

 

 

Ordet homøopati stammer fra de græske ord homoios, der betyder lignende, og patheia, der betyder lidelse. Homøopati er med andre ord en behandlingsform, hvor man bruger midler der givet til en rask person i store doser fremkalder lignende lidelser som dem de i små doser er i stand til at helbrede eller forbedre hos en syg.

Ved at give små doser af et middel, hvis effekt minder om det mennesket lider af , hjælpes immunforsvaret under kontrollerede forhold til at reagere på det der gør mennesket sygt.

Herved går man ”med” sygdommen og ikke imod. Der tilføres altså ganske lidt af en tilstand lignende den sygdom, der allerede er i organismen. Organismen får hermed et ”skub” og hjælpes i gang med selv at ”ordne” problemet.

 

 

 

 

Hvad kan behandles:

 

 

Der findes næsten ingen grænser for, hvilke problemer der kan behandles, hvis behandlingen bare starts i tide.

 

Klassisk homøopati har vist sig effektiv ved både mentale, emotionelle og fysiske symptomer, så man kan behandle alt fra akutte skader til livslange kroniske sygdomme.

  

Jo mere alvorlige og jo længere tid symptomerne har været, desto mere kompliceret og krævende kan behandlingen være og vil ofte kræve længere tid.

 


Effektiv

 

Behandlingsformen er effektiv og effekten varer længe, da det er organismens egen forsvarssystem, der stimuleres og hjælpes i gang. Derved styrkes menneskets energi og immunforsvar, og modtageligheden for nye sygdomme mindskes.



Mild

 

Behandlingen er mild, da medicinen er raffineret på en måde så man undgår bivirkninger. Der gives kun et middel af gangen og altid i mindst mulig styrke og dosering. Det vil sige den dosering, der kun netop er stærk nok til at have en effekt på organismen. I klassisk homøopati medicineres patienten ofte ikke i længere perioder, der gives normalt kun én eller ganske få doseringer.

I klassisk homøopati gives der ingen kompleksmidler, hvilket vil sige, at medicinen aldrig er sammensat af flere forskellige midler. Det giver homøopaten et godt overblik og hjælper til at forstå de reaktioner organismen kommer med. Det er også grunden til at uønskede bivirkninger ikke forekommer i en homøopatisk behandling.



Holistisk

 

Begrebet holistisk er den grundlæggende opfattelse af at det hele menneske skal behandles og ikke kun lokale symptomer, for at opnå helbredelse.  

Denne grundopfattelse er fundamental for klassisk homøopati. Ethvert menneske er en helhed, der ikke kan splittes op i uafhængige sygdomme. Lider en person f.eks. af tilbagevendende migræne vil homøopaten finde årsagen og derved behandle hele mennesket, i stedet for at give smerte stillende medicin der kun midlertidigt og lokalt afhjælper problemet.

 

 

Supplement

 

Homøopatisk behandling udelukker ikke andre behandlingsformer. Den kan tvært imod ofte gives som et godt og effektivt supplement hertil.